Tritordeum ny unik melsort

Oprettet d.

Tritordeum  ny unik melsort

Kryta A/S kan i samarbejde med Alsiano A/S præsentere tritordeum, som er en relativt ny kornsort udviklet i Spanien af Agrasys i 2006. Tritordeum er en krydsning imellem durumhvede (Triticum durum) og en vild bygsort (Hordeum chilense).

Innovation

Tritordeum er baseret på det bedste fra durum og byg og adskiller sig fra andre melsorter ved, at den har en naturlig sødme samt et lavt glutenindhold og samtidig gode bageegenskaber. Derudover har tritordeum et højt indhold af fibre og en række andre næringsstoffer sammenlignet med hvede.

Også i forhold til forsyningskæden er tritordeum unik, idet den er styret fra landmand til møller, hvilket giver fuld sporbarhed i hele kæden. Landmanden producerer på licens og er garanteret afsætning af høsten til fair og stabile priser. Der lægges stor vægt på bæredygtighed, hvilket betyder, at hvor det er muligt, søges lokal produktion oprettet i de lande, hvor tritordeum forhandles.

Dansk dyrket tritordeum

Da tritordeum kræver særlige jordbundsforhold og klima for at trives, dyrkes sorten primært i Middelhavslandene. I tråd med Agrasys’ vision om bæredygtighed kan vi nu imidlertid tilbyde lokalt produceret tritordeum fra Bornholm. Den første lokale produktion af tritordeum startede op i 2019 i samarbejde med Bornholms Valsemølle. I 2020 er der planlagt en økologisk høst. Kryta og Alsiano varetager salget af tritordeum til hele Norden og er med til at udbrede den lokale produktion i hvert enkelt land.

Hvilke fordele er der ved tritordeum?

  • Sammenlignet med hvede indeholder tritordeum mindre gluten (gliadin), som er det protein, personer med glutenintolerance og cøliaki ikke tåler.
  • Tritordeum-mel indeholder flere fibre end hvedemel. Tritordeum indeholder 6 % fibre imod 3 % i hvedemel.
  • Tritordeum indeholder 10 gange mere lutein end hvede.
  • Tritordeum indeholder 2 gange mere oliesyre (oleic acid) end hvedemel, hvilket bidrager til vedligeholdelse af et normalt kolesterolniveau.
  • Høj sporbarhed
  • Fair value chain
  • Bæredygtighed

 

Sortiment

Tritordeum-sortimentet bliver løbende udvidet i takt med udbredelsen af denne nye melsort. Maltede kerner er både til øl og bageri. Et økologisk sortiment kommer ultimo 2020.

DA200

Tritordeum mel HCCR-E Bornholm 12 kg sæk

DA201

Tritordeum fuldkornsmel HPCI-E Bornholm 12 kg sæk

DA203

Tritordeum maltede kerner GC-M 25 kg sæk

DA205

Tritordeum fuldkornsmel HCCI-E 5,25 kg sæk

DA206

Tritordeum fuldkorn halvsigtet HPCR-E 12 kg sæk

DA210

Tritordeum mel HCCR-E Bornholm 1 kg pose

 

Links

Søg på opskrifter klik her

Se sortiment klik her

Bæredygtigheds pris klik her

Læs mere om tritordeum klik her