Økologiske krydderier blandes i Roskilde

06-03-2017

 

Kryta A/S, som har været producent af krydderier siden 1955, har i dag udvidet med en økologisk krydderi produktion.

 
Stigende krav til økologiske fødevarer giver sig nu udslag i at en af Danmarks ældste krydderi virksomheder udvider produktionen indenfor økologi.

 

Kryta har tidligere forhandlet rene økologiske krydderier og blandinger, hvor de har været produceret igennem samarbejdspartnere i Europa. Efterspørgslen har simpelthen været for lille når det gælder økologi.

 

Grunden til at Kryta har valgt at investere et større millionbeløb i nye maskiner og en udvidelse af produktionen, er fordi man har erfaret, at man er nødt til at fastholde økologisk krydderi produktion i Danmark.

 

En af de vigtige årsager er leveringssikkerheden. Markedet for økologi er meget sårbart, da der ikke bruges sprøjtegifte. Satser man på at bruge få råvare leverandører risikere man oftere leveringssvigt. Med denne erfaring har indkøb hos Kryta valgt at udvide antallet af økologi leverandører specielt udenfor Europa.

 

Danmark er verdensmester i økologi, imidlertid er vi et lille land sammenlignet med resten af verdenen og herudover andrager krydderier ofte en meget lille del af det færdige produkt. Hvis man vil have krydderiblandinger produceret i udlandet, er problemet at mængden simpelthen er for lille.

 

Kryta har i januar fået leveret en speciel konstrueret doseringsmaskine og en pakkemaskine som kan pakke både store og små batch. Selve projektet med at få skræddersyet doseringsmaskinen til økologi, har været undervejs i et år.

 

Med udvidelsen af økologisk produktion vil Kryta kunne klare den stigende efterspørgsel på økologiske krydderi blandinger og være med til at sikre den stigende fødevare innovationen der sker i Danmark både i høj og lav skala