Kryta har forhandlet økologiske produkter igennem en årrække, og derfor har det været naturligt at udvide det nuværende bredde sortiment af konventionelle krydderier i bøtter med en økologi-linje.
Hos Kryta har vi oplevet en stigende efterspørgsel efter økologiske krydderier, og sortimentet er derfor løbende blevet udvidet. Nu er tiden kommet til Krytas krydderibøtter, som i dag sælges primært igennem de store Foodservice-kæder.
Nok er Danmark verdensmester i økologi, men vi er et lille land sammenlignet med resten af verden. Samtidig udgør krydderier ofte kun en meget lille del af det færdige produkt. For at bidrage til den stigende fødevareinnovation, der finder sted i disse år, må vi derfor i Danmark producere økologiske krydderi-blandinger af høj kvalitet.
Årsagen til, at Kryta valgte selv at løse opgaven, var behovet for at sprede risikoen og dermed øge leveringssikkerheden. Markedet for økologi er mindre end det konventionelle marked, hvorfor det ikke altid prioriteres af udenlandske leverandører.
Markedsundersøgelser viser stærkt varierende priser fra producent til producent. Dette skyldes også den begrænsede produktion og det lille marked. Kryta har i dag mange leverandører på økologi.
Det er Krytas målsætning at udvikle vores sortiment inden for økologi med endnu flere krydderiblandinger og varianter. Kryta har i dag et stort sortiment af økologiske varer, men derfor skal vi ikke hvile på laurbærrene.
Kontakt