Porchetta med lam

Ingredienser

 Råvarer:
1,000 kg. Lammebov/Lammeslag med fedt 
0,020 kg.  Groft salt
0,030 kg.  Porchetta krydderi, varenr. 5014 
 

 

 

Arbejdsgang

Arbejdsgang:
Læg lammeboven/lammeslaget med fedtet opad og rids det med en skarp kniv, ca. 1 cm. ridser.
Drys 20 g. salt på det ridsede fedt.
Vend boven/slaget og fordel porchetta krydderiet jævnt ud over kødet, mest i den tykke ende som rulles inderst.
Rul lammeboven/slaget således at det ridsede fedt er yders. Bind derefter stegen stramt op med bomuldssnor.
Placer porchettaen på en rist med en gastrobakke under og steg den midt i ovnen ved 170°C i 1 ½ time. (lidt afhængig af størrelsen på boven/slaget) Vend stegen nogle gange undervejs, så den får en pæn sprød stegeflade hele vejen rundt.  Alternativt kan porchettaen grilles ved indirekte varme på rotisseri ved 180°C.
Efter ca. 1 ½ time bør centrumstemperaturen være ca. 62°C.
Lad stegen trække i 15-20 min. inden den skæres ud
Man kan med fordel, placere en gastrobakke (drypbakke) under stegen med 5 dl. mørk øl eller rødvin, samt grove sauce urter, hvidløg og rosmarin. Således skabes der en lækker fond til lamme sauce.

Serveringsforslag:
Server eks. porchettaen med kogte, marinerede små nye kartofler vendt med rødløg, basilikum, citron & olivenolie.
Hertil skyen fra drypbakken, tilsmagt portvin og fløde.
Afkøles fra 65°C til under 10°C på max. 3 timer.