Nordafrikansk lammetagine
Ingredienser
Råvarer:
0,800 kg. Lammekød i tern
0,800 kg. Flåede tomater
0,150 kg. Løg i tern
0,050 kg. Olie
0,400 kg. Hønsebouillon
0,100 kg. Tørrede abrikoser
0,100 kg. Mandler med skal
0,007 kg. Hvidløg granuleret G1, varenr. 5513
0,010 kg. Kanel Cassia hel 8 cm (1 stk) varenr. 1040-05
0,020 kg. Kardemomme hel (6 stk) varenr. 5771
0,050 kg. Ras El Hanout. varenr. 5781
2,487 kg. Total
Arbejdsgang
Vend lammekødet sammen med Nordafrikansk krydderiblanding og hvidløg, og gnid det godt ind i kødet. Lad det stå tildækket på køl i 3-4 timer. Meget gerne natten over.
Sauter løgene i en gryde med olie, ved jævn varme til de er møre. Brun kødet godt af på en varm pande med olie. Kom herefter kødet op i gryden med løgene.
Hel kanel og hel kardemomme kommes i et kaffefilter eller i et etamine, så det er nemmere at få det op når retten er færdig.
Tilsæt de flåede tomater, hele mandler, kanelstang, kardemomme, abrikoser skåret i mindre stykker og hønsebouillon, så kødet er dækket.
Kog op, og skru ned for varmen. Lad retten simre i ca. 2 timer, eller til kødet er mørt. Kanelstang og kardemomme tages op af retten.
Afkøles fra 65°C til under 10°C på max. 3 timer.
Tip:
Retten pyntes af med grofthakket frisk koriander og serveres med kogt cous cous eller ris.