Porchetta lam

Oprettet d.

 

Porchetta Lam

Opskrift 12-01-2024

Råvarer:                                                                        Varenr.

1,000 kg.      Lammebov/Lammeslag med fedt                          

0,020 kg.      Groft salt

0,030 kg.      Porchetta krydderi                                 5014                                 

Arbejdsgang:

  1. Læg lammeboven/lammeslaget med fedtet opad og rids det med en skarp kniv, ca. 1 cm. ridser.
  2. Drys 20 g. salt på det ridsede fedt.
  3. Vend boven/slaget og fordel Porchetta krydderiet jævnt ud over kødet, mest i den tykke ende som rulles inderst.
  4. Rul lammeboven/slaget således at det ridsede fedt er yderst. Bind derefter stegen stramt op med bomuldssnor.
  5. Placer porchettaen på en rist med en gastrobakke under og steg den midt i ovnen ved 170°C i 1 ½ time. (lidt afhængig af størrelsen på boven/slaget) Vend stegen nogle gange undervejs, så den får en pæn sprød stegeflade hele vejen rundt. Alternativt kan du grille porchettaen på rotisseri ved indirekte varme 180-200°C i ca. 1-1 ½ time.
  6. Efter ca. 1 ½ time bør centrumstemperaturen være ca. 62°C.
  7. Lad stegen trække i 15-20 min. inden den skæres ud
  8. Man kan med fordel, placere en drypbakke under stegen med 5 dl. mørk øl eller rødvin, samt lidt forskellige grove sauce urter, hvidløg og rosmarin. Således skabes der en lækker fond til lamme sauce.

Serveringsforslag:

Server eks. porchettaen med marinerede små kartofler vendt med rødløg, basilikum, citron & olivenolie.

Hertil skyen fra emnet tilsmagt portvin og fløde.

Afkøles fra 65°C til under 10°C på max. 3 timer.