Fremragende indblik i paprikaens verden; besøg hos vores leverandør i Spanien

Oprettet d.

Fremragende indblik i paprikaens verden; besøg hos vores leverandør i Spanien

Krytas salgsteam var den 25. - 27. september 2023 på besøg hos vores krydderileverandør i Spanien.

Under vores besøg fik vi en dybdegående rundvisning, hvor vi blev introduceret til en række vigtige aspekter af paprikaproduktionen. 
Vi lærte om de omhyggelige kvalitetsprocesser, der blandt andet omfatter nøje tjek af råmaterialer for fremmedlegemer. 

Yderligere blev vi informeret om de kemiske egenskaber, der er forbundet med paprika – såsom fugtighedsindholdet, asta-værdier og de flygtige olier i pebrene. Vi fik også indsigt i de strenge tests der udføres for at sikre, at produkterne er fri for bl.a. salmonella og gærsvampe.

Vores leverandør anvender state-of-the-art automatiseringssystemer samt omfattende kontrolprocedurer og benytter de nyeste teknologier i overensstemmelse med alle gældende lovgivningsmæssige krav.

Efter vores indsigtsfulde besøg hos vores leverandør er vi fuldstændig overbeviste om kvaliteten af den paprika, som vi får hjem til Kryta. Vores tillid til deres engagement i kvalitetssikring er uden tvivl, og vi er helt rolige ved at fortsætte vores gode samarbejde. 

Paprika, granulometri og det dér ASTA …
Når man taler om granulometri på paprika så referer det paprikaens kornstørrelse, der spænder fra fint stødt til groft med størrelser på 2-3 milimeter og mere. Asta farver måles i enheder kaldet ASTA enheder – eller ASTA-værdi. ASTA er en forkortelse for American Spice Trade Association Color og bruges som standard for at angive farveintensiteten på paprika og paprika produkter. Jo højere ASTA, jo dybere og mørk er den røde farve i paprikaen. Måling af ASTA er vigtig i fødevareindustrien, da man kan måle og vurdere farvekvaliteten af paprika produkterne.

Paprikaens fornemme historie
Paprika har en lang og farverig historie, der strækker sig tilbage til de sydamerikanske oprindelige samfund, hvor den først blev dyrket for over 6.000 år siden. I det 15 århundrede kom den til Europa og har siden spillet en vigtig rolle i madlavning.

Med et væld af paprikavarianter, hver med sin unikke smag og farvepalet, byder paprika på en kulinarisk verden af muligheder. Fra de milde og søde til de let krydrede og mere dristige sorter, er paprika en alsidig ingrediens der kan berige enhver ret. Ud over at paprika er smagfuld er paprika også en sundhedsvenlig tilføjelse til din kost, rig på antioxidanter som C og A vitamin samt kalium.